Træ i haven

Efter nogle årtier med betonfliser er træ ved at få sin renæssance i haven. Mest kendt er terrassebrædder af eksotiske træsorter, som har god holdbarhed, og kan holde på sit ny udseende et par år. Efter nogle år får disse et brugt udseende, og der kan gøres indsats med nedslibning og indsmøring i beskyttende olier - men forgæves - træet bliver ikke som nyt.

Muligheden er også at acceptere dette langsomme forfald. Hvis man er positiv, hedder det patinering. Den helt store dille har været patinering (forsølvning) af vægbeklædning udført af cedertræ (det der sælges som cedertræ har intet med ceder at gøre. Det er thuja). Denne patinering lykkes måske på sommerhuse ved vestkysten med udtørrende vinde, men mange steder inde i landet, kan det ende med et fælt broget sort-sølvagtigt udseende, hvis konstruktøren ikke har taget hensyn til konstruktionens  kommende nedslidning/patinering.  

 

Træ i haven - patinering af eg.

Smag og behag er forskellig. Beton i haven får efterhånden en nedslidt/billigt udseende, hvorimod egetræ får en patineret overflade, nærmest sandblæst struktur. Specielt endetræet bliver kraftigt patineret med en åben struktur (nogle vil kalde det forfald, revnet og nedbrudt). Selvfølgelig er det en nedbrydning, men det tager relativt lang tid. Den største nedbrydning er i træets overflade, hvor sollyset har fuld magt,  og i overgangen fra jord til luft. Hvis træet bliver anvendt i skyggen af store træer, vil levetiden kunne forlænges. Jeg kan ikke lade være med at nævne, at Egeskov Slot er bygget på egepæle under vand og har  stået i 400 år. Disse pæle er tilsyneladende uskadte. Hvis pælene bliver tørlagte, vil der ske en katastrofe med slottet.

 

Træ med jordkontakt har meget begrænset levetid, men her skiller eg sig ud fra andre danske træsorter. I flg. Teknologisk Institut har eg i jordkontakt en levetid på op til 25 år til forskel til lærk, der kan komme ned på 5 år. Det må dog tilføjes, at det afhænger meget af det enkelte træstykkes kvalitet (åreringetykkelse) og plankens tykkelse. Med trykimprægnering kan levetiden forlænges meget, men her er der mange, der har en miljøbombe liggende i haven med gamle trykimprægnerede jernbanesveller. Disse kan udskiftes med sveller af ubehandlet dansk egetræ. Lærketræs levetid med jordkontakt er generelt overvurderet,  undtaget er sibirisk lærketræ med meget små årringe (under 1 mm), der fra naturens side er imprægneret med harpiks.

 

Højbede

Højbede giver en mulighed for optimering af den jord, hvor der avles grøntsager. Bedene skal ikke være så brede, at man er nødt til at træde op i dem, når grøntsagerne skal dyrkes og høstes -ideen er netop, at jordstrukturen ikke ødelægges med færdsel. Bredden bør ikke være over 1,2 m. Højden er der mange meninger om. Det er ofte  brugerens dåbsattest, der bestemmer højden. Højden er oftest 0,5-1 cm x brugerens alder i år.   

Når det drejer sig om højbede, skal man gøre sig klart, hvor store mængder jord og kompost der skal bruges til at fylde bede op. Ligeledes skal man gøre sig klart, hvor meget jord der skal bruges til efterfyldning, de følgende år, efterhånden som komposten nedbrydes.

Høje højbede skal udføres i solide materialer og med tværstivere. Jordtrykket på siderne er ikke ubetydeligt hvis højden overskrider 40-50 cm

 

Splint, hvad er det?

Det hvide trælag, der sidder yderst på eg, lærk og douglas ,er uegnet til konstruktioner med jordkontakt. Det kan have en levetid på ned til 2-3 år, når deer er jordkontakt. Det er stort set ingen forskel ,om det er eg, lærk eller douglas. Derfor skal køberen se sig for. Splinttræ og jord passer ikke sammen. Hvis træet skal bruges til almindelig konstruktion og hænger tørt, betyder det ikke så meget - til tider intet.

 

Splintlaget kan variere meget i tykkelse. Det kan variere fra én cm i lærk og eg, hvor træet ikke har haft gode vækstbetingelser, i modsætning til douglas som i god vækst kan have op til 10 cm i splintlag.

 

 

Terasseopbygning med lodrette stolper.

Stolperne er samlet med "feder og not" for at undgå, at jorden triller igennem sprækkerne mellem stolperne . Federen er "løs" og består her af en kobberpladestrimmel

 

 

Højbede i egetræ

Egeplankerne er skruet sammen med rustfrie skruer. Her vist med en højde på 25 cm.

Ved længere bede skal der ekstra støttestolper til, som ligeledes skal gå et godt stykke i jorden. Ellers kommer plankerne til at bule ud og ligne et skib.

 

 

 

 

Patinering eller forfald?

18 år gammel egeplankebord der har stået uden nogen form for beskyttelse

Bordpladen blev høvlet ned med en elektrisk elhøvl for ca. 5 år siden, for at fjerne de værste revner og fordybninger. Om en 4-5 år skal den have en tur til. De er materiale nok at tage af.